Referat generalforsamling SSB 16.02. 2012
Hermed referat fra S S B generalforsamling den 16. februar 2012.
Per Nellemann indledte med at byde velkommen og indledte med Valg af dirigent.
1. Jørgen "Ras" Rasmussen havde trods dårligt knæ lagt turen ind og blev valgt til dirigent.
2. Jørgen takkede for valget og indledte med det juridisk formelle som godkendelse af dagsorden og rettidig indkaldelse.
Herefter fik formanden ordet for beretningen.
Per havde fortrykt beretningen som blev omdelt til alle og Per gennemgik den kort og lagde stor vægt på vore sponsorer især
Michael (Vejstrup Blik). Per benyttede lejligheden til at byde vore nye spillere velkommen i klubben.
Vi deltager i turneringer og det bliver nok ikke til den store medaljehøst.
Træning foregår stadig primært torsdag med mulighed for at få trænerhjælp af Per og Hartvig.
Ingen havde spørgsmål eller kommentarer til beretningen som blev godkendt.
3. Regnskab var fortrykt og omdelt og Oluf Jensen gennemgik posterne, der var kun et enkelt spørgsmål og regnskabet blev godkendt.
Budget for 2012 blev forelagt og godkendt.
Vores lille "keglepengekasse" har Jørn Thorup styret i 10 år og vil gerne stoppe. Bente Hansen overtager kassen med virkning
16. februar 2012.
4. Indkomne forslag: Jørn Thorup havde forslag med pålydende: ved tildeling af præmier ved interne klubkonkurrencer såsom vinspil og stævner
skal vinderen være tilstede ved uddelingen, i modsat fald går præmien videre til næste i rækken.
Generalforsamlingen mente at vinspillet er lidt for sig selv og blev taget ud af forslaget som herefter blev godkendt.
5. På valg var Oluf Jensen, Erik Otte og Hartvig Fritzen, alle modtog valg for en toårig periode.
6. Valg af suppleant til bestyrelsen: Jan Aagaard var på valg og blev valgt.
7. Jørgen ville gerne stoppe som revisor og Finn Sinding blev valgt til posten og Bente Hansen blev valgt til suppleant.
8. Der var ingen bemærkninger under eventuelt og dirigenten, Jørgen "Ras" Rasmussen takkede for god ro og orden og gav ordet til formanden for den sidste
afsluttende bemærkning. Generalforsamlingen sluttede med et par stykker mad og en øl eller vand.
Hartvig Fritzen